Wulffmorgenthalers nye familiefilm rammer ikke helt!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Hvad kan man som verdens lykkeligste dreng ønske sig mere, end at alt fortsat skal køre som smurt. Men livet har andre planer med Mugge.

Mogens (= Mugge) bor på en helt almindelig dansk villavej og har det rigtig godt med forældrene og hans bedste veninde Sofie. Men da Sofie fra den ene til den anden dag er blevet for voksen til at lege med ham, og hans mor lige pludselig forlader familien pga. fitnessinstruktøren, falder hans trygge tilværelse fra hinanden. Dog vil Mugge ikke bare sådan give op! Den årlige vejfest synes at være en perfekt mulighed for forene far og mor igen – men festen er i fare at blive aflyst.’

Det fungerer altid godt og virker sjovt, også i dette tilfælde, at blande voksne eller rettere sagt samfundsemner ind i en børne/animationsfilm: Mugges forældre tumler med udfordringer, som de fleste kan genkende efter mange års parforhold; eller et venskab testes, fordi man udvikler forskellige interesser; eller folk slavisk følger terapeutiske råd osv.
Den nærmest kedelige facade afdækker folks mere skjulte facetter og hemmeligheder – altså, sådan plejer det at være! 

Mikael Wulff og Anders Morgenthaler har selv skrevet børnebogen bag animationsfilmen Mugge & vejfesten’. Duoen er kendt for deres tegneseriestriber og Morgenthaler for at være instruktør bag fx ‘Princess’, forfatter, klimaaktivist og entreprenør.
En række velkendte skuespillere har lagt deres stemme til filmens karakterer, bl.a. Jens Jacob Tychsen, Iben Hjejle, Sofie Linde, Martin Brygman, Jan Gintberg og Nikolaj Kopernikus.

Filmen rummer morsomme detaljer og sjove elementer, hvor man godt kan grine – lidt, som fx af den selvoptagede fitnessinstruktør, som går meget op i Instagram-billeder, eller håndboldpigen fra landet, som prøver at score Mugges far, men mere end et svag grin formår filmen ikke at fremkalde.
Historien virker for tynd og forudsigelig – selv for en familie-børnefilm – så jeg begyndte at kede mig! Imponerende ift. at filmen kun varer 80 minutter!
Desværre er jeg heller ikke særlig begejstret for animationerne, men det er selvfølgelig et smags-spørgsmål!

Helt ærligt ved jeg ikke, om det virkelig er en børnefilm, eller til hvem jeg skal anbefale den? Måske er målgruppen teenager og unge voksne?!
Ikke totalt skuffet, men hverken begejstret eller ramt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: