Emma Thompson shiner i ‘Late Night’

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Der findes et utal af talkshows, og især i USA. Men det er en branche der er domineret af mænd og der er ikke mange kvindelige talkshowværter. Emma Thompson giver her et godt bud på en kvindelig talkshowvært. 

Kathrine er en talkshowvært med en skarp tunge og med et hold forfattere der udelukkende består af mænd. Da hun får besked om at kanalen vil erstatte hende med en yngre mandlig vært, indseer hun at det er tid til fornyelse. Hun hyrer derfor en ung kvindelig uerfaren forfatter. Det starter som en ansættelse for at lukke låg en bekymring om manglende mangfoldighed, men ender med at vende alting hovedet i Kathrines verden, der nægter at forlade sit talkshow uden kamp.

Mindy Karling som er kendt fra den amerikanske udgave afThe Office’ og ‘The Mindy Project’ spiller rollen som den unge nye forfatter, Molly, og har samtidig også skrevet manuskriptet. Hun formår at ramme ned nogle virkelig gode ting i hendes manus, der er en blanding af politisk satire og god gammeldags humor. Den slår altså ned ret mange af de problematikker som er en stor del af vores debat i dag f.eks. me-to, aldersproblematik og stereotyper. En fare for den slags film er at de falder ned i en velkendt skuffe af forudsigelighed, og det gør denne film desværre også. Vi har efterhånden set denne type film mange gange før og vi ved præcist hvordan vores karakterer vil udvikle sig.

Karling spiller rollen som den kikset og ret kedelige Molly virkelig godt, og er flankeret af en dejlig gruppe mandlige skuespillere og Emma Thompson. Thompson stråler i denne rolle, og selvom hun det meste af filmen skal være usympatisk, elsker vi hende fordi hun er benhård og super charmerende. Hun er den slags chef man aldrig selv håber man vil , men som vi alle nyder at se film.

Dialogen i filmen er velskrevet, og skuespillerene formår at levere replikkerne i et højt og fornøjeligt tempo. Især brillerer Thompson også her og sender den ene mere og mere modbydelige replik i retningen af de andre skuespillere. Den rammer dem perfekt og det meste af tiden er dialogen den anden vej ligeså vel leveret.

Man kunne have ønsket at filmen tog nogle nye valg og ikke endte med at føles forudsigelig, – nogen vil måske kalde den ligegyldig, da der indimellem bliver lavet alt for mange af de her samlebåndskomedier og det kan være svært at finde ud af hvad vi skal bruge mange ligegyldige film til.

Men ‘Late Night’ rammer rigtigt der hvor den skal, og man er i godt selskab. Det er ikke en film hvor man bliver klogere eller føler at man har været vidne til stor kunst. Man går ind i biografen og ser filmen, og efter den er slut fortsætter man sit liv præcis samme måde som før man gik ind i biografen.

Det mest mindeværdige er de emner ‘Late Night’ berører, Emma Thompsons præstation, og resten af det ultra charmerende cast som løfter filmen i flok, og gør at den lige hæver sig over bare at blive endnu en uinteressant komedie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: