Alexandre Ajas ‘Crawl’ overrasker og har muligvis et skjult budskab

Anmeldt af: Clara Miller‘Crawl’ er et action-drama med et hint af gys, som handler om Haley og hendes far der bliver fanget i kælderen af deres hus midt under orkanen Wendy. Men de har ikke kun vejret imod sig, for sammen med dem gemmer sig også flere alligatorer. Og nu er det kun et spørgsmål om tid før regnen gør at de befinder sig på dybt vand.

Haley kigger ud gennem det lille hul i muren fra krybekælderen, der er tre personer på den andenside af vejen. Hendes redning! MEN… kameraet føres under vandet, det kommer tættere og tætterepå hende, perspektiv fra alligatorens synsvinkel, samtidig krydsklippes der til manden på den anden side af vejen som mener, at der er mennesker i huset grundet et mystisk lys. Klip igen til under vandoverfladen, kameraet kommer tættere og tættere på ham, alligatoren bevæger sig under vandet. Klip igen til Haleys situation. Noget bevæger sig under vandet og…. BAM!

I første omgang er dette en Hollywood-film, og man mærker det flere gange. Haley (Kaya Scodelario) og faren Dave (Barry Pepper) har deres indbyrdes problemer med rødder til dengang han var svømmetræner for hende, og hun forsøgte at blive den bedste. Deres forhold var kompliceret, og tilmed føler Haley det er hendes skyld at forældrene blev skilt, da faren brugte al sin tid på at tage med hende til svømmestævner og træning. Som man hurtigt kan regne ud får de løst alle deres problemer i løbet af filmen, og heldigvis er Haley crawl-svømmer og kan med farens hjælp og mentale træning få løst alle de svømmeopgaver der kommer til hende mens huset står under vand, og de bliver jagtet af dræber-alligatorer. Meget Hollywood.
Men filmen kan noget fedt og nervepirrende fordi den faktisk er realistisk. I hvert fald i starten. Det er ikke absurd at der er orkan i det sydlige Florida, og det er slet ikke absurd at der faktisk kunne befinde sig en alligator i den, da der er flere alligatorfarme i staten. Dog har filmen pyntet lidt på hele “vi dræber mennesker”-instinktet hos øglerne, men det skal jo med for at vi har en skurk i historien.
Desværre synes jeg vi mister realismen i takt med at der kommer flere og flere alligatorer og de bliver vildere og vildere dræber-maskiner, men jeg kan jo heller ikke få det hele. Jeg kan til gengæld virkelig godt lide hvordan lydsporet hænger sammen igennem hele filmen, helt fra begyndelsen og hver gang der er en alligator i nærheden får man en gåsehudsfornemmelse i maven, mens man sidder og tripper over hvad der skal til at ske.
Jeg synes ‘Crawl’ er god til at opbygge denne spænding, hvor man sidder og ved at man snart får et chok fordi der åbner sig en kæmpe alligatormund og angriber, men alligevel hopper man (læs: jeg) i sædet når det sker. Der er flere sekvenser med eminent kameraarbejde, der viser de skrækindgydende dyr som slanger i vandet, og igennem hele filmen bliver krydsklipning brugt til at opbygge en spænding omkring hvor alligatorerne gemmer sig, og hvem der bliver ramt som den næste. Mega fedt!
Inden jeg skulle ind og se filmen forventede jeg at den måske ville være en smule plat og jeg frygtede at alligatorerne ikke ville se ægte ud og hermed fjerne det uhyggelige og skræmmende ved dem (ligesom jeg synes det gjorde i ‘Jaws’ da man første gang ser hajen ordentligt), men jeg synes faktisk der er tilfredsstillende CGI og i virkeligheden var det slet ikke noget jeg havde behøvet at bekymre mig om, for ‘Crawl’ er meget mere end at man skal være bange for alligatoren.
Da jeg så traileren tænkte jeg “alligator-film”, undervejs tænkte jeg “katastrofe-film med alligatorer”, men efter at have set hele filmen tænker jeg “katastrofe-film der skal gøre os bange og sætte gang i vores tanker om global opvarmning og de potentielle farer vi står overfor i fremtiden med tilføjelse af farlige alligatorer så vi bliver ekstra skræmt og har en skurk”.
Coral Lake i det sydlige Florida, som er dér filmen udspiller sig, er et af de steder som står overfor at blive fuldstændig oversvømmet pga global opvarmning og den stigende vandstand i verdenshavene.

Haley virker rimelig ubekymret over at køre ind i et evakueret område under en orkan, og egentlig kunne det tyde på at orkaner ikke er uvant og at de i filmens tidslinje kommer forholdsvis ofte. Det får i hvert fald mig til at tænke på om filmens skjulte budskab har noget med klimakrisen at gøre.

Jeg er en sucker for katastrofefilm og elsker haj-film, der får mig til at holde vejret og springe op af sofaen når chokket rammer, og nu vil jeg tilføje alligatorer til listen. ‘Crawl’ er langt fra den bedste film jeg har set indenfor genren, men den gør hvad den skal og hvis man forventer at blive skræmt og underholdt, så leverer den. Vi har at gøre med forholdsvis klassisk “menneske vs natur”-film, som så bare har et fedt twist.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: