Et boyband sammensat af ældre herrer rammer med deres sømandsviser direkte i hjertet og tårekanalerne

Anmeldt af: Susanne Schatz

En polterabendtur til Port Isaac, Cornwall, og en lille spøg fører til at en gruppe syngende fiskere får deres livs chance!

Hvordan slutter en druktur – undskyld ”polterabend” – i de fleste tilfælde, specielt når man er langt væk fra hjemmet? Præcis: I pinlige og ikke sjældent farlige situationer, omtalt som en ”harmløs” spøg! Her bliver Danny ramt – en fyr, som er overfladisk og kun gift med sit job eller rettere sagt med musikbranchen! Han foreslås som en joke at skaffe en kontrakt med de lokale fiksere, som forsøder deres hverdag og fisketure med at synge gamle sømandsviser. Selvom fiskerne ikke er særlig imponeret, hverken over hans person eller tilbud, lykkes det for ham at vinde lokalbeboerenes tillid – og ikke mindst en af fiskerens dejlige datters opmærksomhed.

Denne sande historie om en håndfuld fiskere – som er pligtopfyldende ift. fiskeri og livsredning, og som egentlig har et hårdt liv, men nyder at synge sømandsviser og optræder undervejs ved havnen for at underholde lokalsamfundet – er gribende, rørende og utrolig charmerende!

Selvom man i begyndelsen er måske en lille bitte smule tilbageholdende ift. den slags musik, kan man eller rettere sagt jeg, ikke undgå at blive fanget. Man får lyst til at synge og at danse med! Den glæde de udstråler, autenticiteten af sangene, som er blevet videreført gennem flere generationer giver noget – nemlig livsglæde og fornøjelse!

Englændere kan noget med disse film om nogle skæve eksistenser! De har en rigtig god humor, hvilket vises ganske enkelt med en lille replik. Filmene handler ofte om udsædvanlige, skæve karakterer – som fx i ”Edie” – og imponerer også med fantastiske naturoptagelser.

Cornwall og dets beboere er noget meget specielt – og det oplever man i ”Fisherman´s friends”. Port Isaac er en traditionel lille fiskerby med en pub, som er mødested for alle, hvor der fejres, spilles, drikkes og undervejs slås – men man holder sammen, og alle støtter hinanden.

Som tilskuer får man længslen efter det enkle liv! Alt det ”moderne” mennesker går så meget op i – succes, penge, status,  – virker lige pludselig fuldkommen ligegyldigt.

Findes der noget bedre end at sidde på stranden og at kigge på havet – i ro og fred?
Man kan godt forestille sig, at Danny efterhånden tænder, ikke kun på ideen om at ”sælge” de syngende fiskere, men at han også falder for Port Isaacs atmosfære og de mennesker, som synes at være helt ned på jorden, med enkle værdier – den totale modsætning til alt det, han kender fra London!

Det lykkedes instruktøren Chris Foggin (først og fremmest kendt for kortfilm) at fange emnet og at pakke det ind i en enorm dejlig, velkomponeret ”feel good-film”, som fylder en med hjertevarme! Nogle gange – efter min personlig mening – kan det være for meget, specielt hvis der også følger en kærligheds historie med, men ikke i dette tilfælde.

Filmen er ikke en glat, kitschet historie, som kører som smurt i olie – tværtimod er der nedture, overraskende vendinger, og til sidst en dejlig slutning, hvor man håber på at ”alt virkelig bliver godt”! Selvom filmen varer 1 time 52 minutter følte jeg mig gennemgående underholdt – der var hverken noget for meget eller for lidt …
I hvert fald anbefaler jeg at kigge lidt nærmere på Fisherman´s friends og deres musik – og en filmanbefaling til alle, som elsker det, som er lidt anderledes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: