Alfahannerne Hobbs & Shaw holder festlig champagne-sommerferie i vellykket ´Fast & Furious´ spin-off.

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Dwayne ”The Rock” Johnson og Jason Statham leverer skallede isser og macho baby olie, der beviser at der kan laves sikre spinoffs hvis charmen er der, i action pumpet og fornøjelig underholdningsbombe.

”The Fast & the Furious” franciset der debuterede tilbage i 2001, har nu med en kommende 9´er på tegnebrættet, efterhånden fået omsat for en svimlende 5 milliarder dollars. Det er ikke småting, heller ikke i Hollywood, så derfor er det nu også ganske logisk at der nu forsøges på lidt ”spinoff”. De to herrer ”Hobbs & Shaw”, er siden deres fælles debut i fuld nærkamp i ”Fast & Furious 7”, blevet et populært indslag i franciset med deres indbyrdes had og respekt for hinanden, og derfor er det nærliggende at give dem deres første spinoff.

Der har i øvrigt flittigt løbet rygter, at de herrer Dwayne Johnson og forhåndværende diskoteksdørmand Vin Diesel ikke kan udstå synet af hinanden og det er derfor der laves dette spinoff for at nedkøle testosterongemytterne. Faktum er at Dwayne Johnson foreløbig først vender tilbage til ”Fast & Furious” butikkens, ikke niende, men tiende afsnit.

Organisationen ”Ethon” har under kodenavnet ”snefnug” fremstillet en dødsensfarlig og genetisk manipuleret supervirus, der skal udslette samfundets svageste og gøre vores jordklode til en menneskerevolution af overmennesker. For ekstra sikkerheds skyld har de desuden opfundet den perfekte dræbermaskine Brixton Lorr, der skal kunne sikre at planen ikke kan mislykkedes. Desværre har organisationen ikke været opmærksom på de to herrer Hobbs & Shaw, der med hjælp fra Shaws lillesøster Hattie, ikke har tænkt sig at få ændret jordklodens menneskelige gener.

Det var med lidt blandede anmelder-forventninger jeg gik i biografen, for jeg har aldrig været den største fan af disse ”Kolding by night, knallert-fræs og billige forstads afblegede blondine-numse-film”, men som anmelder skal man kunne skrive om lidt af hvert, så jeg tog udfordringen op iført babyolie og forstads score-replikker og det skulle vise sig ikke at være det værste. For engang imellem skal man have en gang ”48 timer” eller ”Dødbringende våben”, altså ”slå hjernen fra film”, der bare skal underholde på en god måde der næppe får hjernecellerne til at formere sig.

Dog kan det virke lidt overdrevet at påklistre med store typer i filmen, at vi befinder os i London ved synet af en rød dobbeltdækkerbus. Bevares hver sin intelligens kan der jo suppleres! Der er smæk for skillingen i de flotte og skinnende action sekvenser. Specielt motorcykeljagten i et trafikeret London, der leder tankerne lidt tilbage til ”Terminator” tidens biljagter med smadder og robotjagt.

Skuespillet er lidt over Stallone og Schwarzenegger kvaliteten, dog uden disses charme i Johnsons og Stathams udførelse. De kører nærmest på repeat, men det var nu heller ikke noget jeg havde forventet, når man nu har en fortid som wrestler eller herremodel.

Charmerende er de til gengæld når der chikaners og skænderierne tager overhånd, så der også bliver latter til popcorn og cola-menuen. Så tillykke med de ca. 20 millioner dollars du inkasserer pr. film Mr. Johnson!  Skurken Brixton Lorr bliver spillet flot og actionpacked af machodrønet Idris Elba som man har set ham før, og Vanessa Kirby er tilpas politisk korrekt sexet med flere ben i næsen end de to hovedpersoner har af hårrødder.  For at filmen alligevel skal tildækkes noget kredit, har man genansat oscarvinder Helen Miren i rollen som Shaw søskendeparrets manipulerende mor.

Instruktør David Leitch, der tidligere har ageret fuldtidsstuntmand og kreeret ‘Atomic Blonde’ og ‘Deadpool 2’, får sammen med manuskriptforfatter Chris Morgan, producer Hiram Garcia og cinematografi-manden Jonathan Sela, det hele til at passe ind i ”Fast & Furious”-universet uden brug af skohorn. Dog kan det se mere sejt og flot ud, end decideret nervepirrende og halsbrækkende med den til tider overdrevne brug af CGI-blær.

Så det er altså en film om stærke principper i et selvforherligende macho tegneserieunivers vi her gnasker os igennem. Man behøver heller ikke at være en ørn i franciset for at følge med, men bare lade sig rulle med til London, Moskva og Dwayne Johnsons personlige ophav nemlig slutscenerne på Samoa.

Filmen kan efter denne anmelders mening ses både med og uden tatoveringer og truende biceps på steroide overtrækskørsel, men det vigtigste du skal have med er din indre drengerøv!
Der er sandt at sige intet nyt under solen, men en ferie består af mere end museumsbesøg, så vi lander på 4 muskuløse chaplins !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: