Af Adam Bouttai
Efter en sommer der startede lettere kaotisk med en afvist retssag mod Duffer brødrene, er sæsonen millioner bare har ventet på at binge, nu endelig frigivet.
Det første billede af kvaliteten er langsomt begyndt at danne sig, og konklusionen er at tredje sæson af ‘Stranger Things’ holder niveauet. Med en Metacritic Score på 74, og en Rotten Tomatoes score på 90 %, ligger sæsonen tilsvarende højt som de foregående sæsoner.
TV Guide udtaler: ,,Det er TV slik i sin sødeste, mest afhængighedsskabende form.” Rolling Stone konkluderer at det er den mest imponerende sæson hidtil. Den mest positive anmeldelser kommer fra RogerEbert.com’s anmelder Brian Tallerico, der har set sæsonen to gange af ren begejstring, og konkluderer at binging er hovedreglen, når man først er gået i gang.
Blandt de få mere lunkne anmeldelser findes The Hollywood Reporter, der mener at sæsonen er større, men ikke bedre. Washington Post er ligeledes tilbageholdende i karaktergivningen og mener, at der ud over en god portion nostalgi er for meget plot.
Så der er ikke anden udvej end at tage en halv dag ud af kalenderen og få binget løs, når The Upside Down truer i Hawkins, Indiana.
Alle afsnit af “Stranger Things” er tilgængelige på Netflix.
Kilde: Metacritic, Rotten Tomatoes