Et morsomt og yderst underholdende gensyn med Max & Co.

Max får stress som følge af et nyt familiemedlem, men han kan regne med sine venner – én for alle, alle for én.

©️UIP

“Kæledyrenes hemmelige liv 2”

Anmeldt af Susanne Schatz

Chris Renaud stod bag ”Kæledyrenes hemmelige liv 1” – derudover er han kendt fx for ”Grusomme Mig 1-2”. Den første film drejede sig først og fremmest om, hvordan Max og Duke finder sammen som ”makkerpar”. Forholdet mellem børn og kældyr tilføjes nu som nyt element!

©️ UIP

Terrieren Max har vænnet sig til familiens nye medlem, gadekrydsenDuke, så alt synes at køre på skinnerne – indtil ejeren Katie vil gifte sig med en fyr! Hurtigt får de baby Liam. Max’ tilværelse vendes fuldstændig på hovedet! Men gradvist opstår en stor kærlighed mellem Max og Liam, hvilket fører til at Max går totalt i ”curling-forældre-mode” for at beskytte ”sin baby”. Pga. ”overbeskyttelsesstress” udvikler han nogle tics og skal med familien på ferie …

De danske stemmer lægger bl.a. Anders Matthesen (Max), Trine Dyrholm (Chloe), Mick Øgendahl (Snefnug) og Thomas W. Gabrielsson (Sergej).

Lige fra begyndelsen opstår der en ”feel good-følelse”, og jeg kunneikke lade være med at smile! Det er en blanding af genkendelse af de morsomme og søde detaljer ved de ”gamle bekendte”, mixet med nye, som da Katie ved et tilfælde møder sin fremtidige mand.

I karaktererne – såvel i menneskerne som i dyrene – findes der så mange facetter og nuancer, som viser, hvordan ”vi” er og fungerer, så at man ikke kan undgå at føle sig ”afsløret”. Filmenes skaber fanger perfekt de forskellige egenskaber og præsenterer dem på en kærlig måde og med et glimt i øjnene.

“Kæledyrenes hemmelige liv 2” indeholder spænding og morskab på flere lag – en uskyldig og hyggelig film for børn, og med mange psykologiske detaljer forvoksne. Til sidst findes der også et lille moralsk budskab, men uden pegefingeren. Det kærlige blik på mennesker og dyr gør det muligt at man griner, at man bliver rørt, men også at man måske overvejer sin egen adfærd i lignende situationer. 

Animationerne er så søde og dejlige, at man bare må holde af dem – og det viser, at folkene bag filmen har en fin fornemmelse for detaljer og forstand på det, de vil fortælle.

”Kæledyrenes hemmelige liv 2” holder på alle punkter og er endnu morsommere end den første. En anbefaling til familier, til kærestepar og til alle som elsker at forlade biografen med glæde i hjertet og et smil på læberne!

 

“Kæledyrenes hemmelige liv 2”

Premiere 4/7-19

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: