Spiderman hænger stadig solidt i nettet

©️SF Film. Brandvarme Zendaya i rollen som MJ.

“Spider-man: Far from home” er langtfra en Home run, til trods for Tom Hollands cementering som Marvel´s bedste Spider-man.

Anmeldt af Kasper Rasmussen

Efterdønningerne fra ”Avengers: Endgame” er så småt ved at lægge sig. Verden er blevet en anden efter at den mistede Tony Stark og specielt Peter Parkers ”Spider-man”, føler savnet ved tabet ved hans mentor og guru. Samtidig er der det spirende forhold til Mary Jane, der ser ud til at have fået en ny bejler. Disse ting forsøger vores superhelt at få udredet på klassens forestående studietur til b.la. Venedig. Ved ankomsten står det dog fast at der er større problemer på vej. De såkaldte elementar ånder truer flere turistbyer. Samtidig er en ny superhelt ved navn ”Mysterio” klar til at løse problemerne, i håb om at blive indlogeret som nyt fast medlem hos ”The Avengers”. Kan Spider-man nu vise sit værd for Nick Fury og havde Tony Stark mon uløste lig i lasten?

©️SF Film. Gyllenhaal i rollen som den nye gut “Mysterio” der står klar til kamp.

Efter 2 massive Avengers brag, falder Peter Parker dybt hvor også en meget skuffende superskurk leverer en Spider-man film, der desværre kan sammenlignes med ”Amazing Spider-man fra 2012.

Det er lidt ironisk at den klart mere vellykkede ”Spider-Man” fra 2017 havde undertitlen ”Homecoming” og denne spritnye ”Spider-man” fortælling hedder ”Far from home”, for der bliver ingen problemer med forbrugerombudsmanden denne gang. Mage til sandhed skal man lede længe efter. Det er ellers igen fra Marvels side et flot ramasjang udstyrstykke, med flotte postkort venlige turistleflende billeder fra Venedig, Prag, Berlin og slutkampen ved Londons Tower Bridge. Men det virker lidt som om at ideerne denne gang er ved at blive for udtømte eller også SKAL der bare insisteres på at ”Avengers” filmene bare skal virke flottere og buldre bedre?

Én af de ting der virkelig gjorde denne ”Spider-man” fan fornærmet var beskrivelsen og udførslen af én af de mest legendariske superskurke i ”Spider-man” universet, nemlig legemliggørelsen af ”Mysterio”. Visuelt styrer figuren i Jake Gyllenhaals skikkelse, men motivationen og respekten for figuren, der debuterede i 1964, er så flad og intetsigende at kun Paul Giamattis slatne fremførsel af ”Næsehornet” i den forfærdelige ”Amazing Spider-man 2” fra 2014, syntes ringere. Man føler heller ikke, i modsætning til Michael Keatons fremragende ”Gribben” fra 2017´s ”Homecoming”, at skurken hverken er interessant eller skræmmende. Læg hertil at alle de ligegyldige bi-karakterer fra sidstnævnte film ikke bliver udviklet: Mary Jane, Peter Parkers tykke ven Ned men også nye karakterer på turistrejsen f.eks. Mary Janes bejler Brad. Alt sammen blot ren fyld.

Jon Watts har ligesom forgængeren instrueret ”herlighederne” fint og festligt i flotte farver, men kritikken skal nok mest ligge hos manuskriptforfatterne Chris McKenna og Erik Sommers, der tidligere har hevet Marvel et trin nedad i f.eks. sidste års ”Ant-Man and the Wasp”. Marvels egen Christopher Markus der jo stod for både ”Captain America: Civil War” og de 2 seneste ”Avengers” film kunne sikkert have braget denne op fra middelmådighedens labyrinter. Kevin Feige og Amy Pascal har produceret til Marvels fulde tilfredshed med billeder, lyd og visuel tegneserie magi i fotograf Matthew J. Lloyds sikre hænder. Tom Holland gør det som sagt godt som Marvels bedste ”Spider-man”, med fine nye følelser og nuancer og Samuel L. Jackson er jo ikke til at slide op som Nick Fury. Lad den mand reklamere for sålelæder! Anderledes står det desværre til med Jake Gyllenhaalslevering som Quentin Beck aka ”Mysterio”. Man havde nok håbet på en præsentation som Louis Blooms karakter i 2014´s ”Nightcrawler”, i stedet bliver der disket en skurk op a la 2010s forglemmelige ”Prince of Persia”. Så vi lander desværre på en lettere maveplasker uden at falde så dybt som dette års ”Captain Marvel”.

“Spider-man: Far from home”starter til tonerne af Whitney Houstons ”I will always love you”, og det vil jeg naturligvis altid gøre med hensyn til vores spindkravlende superhelt. Men næste gang må hans net gerne holde ham højere oppe.

 

“Spider-Man: Far from home” premiere 2/7-19.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: