Britisk, romantisk komedie som vi kender det, men i en mere opfindsom og original indpakning.

Anmeldt af: Anders Davies

For tiden virker det til at vi svømmer i biopics og film, der hylder historiens store musikere og nu er tiden altså kommet til The Beatles. Denne gang er hyldestens præmis en original og underholdende størrelse.

Jack Malik kæmper hårdt med at slå igennem som sangskriver. Han spiller for uinteresserede mennesker på gaden, på pubs og på det mindste telt på Latitude festival, kun støttet af en lille gruppe venner og hans bedste ven, manager, roadie og chauffør Ellie. En aften efter endnu en nedslående koncert, går strømmen ud verden over, og det resulterer i at Jack bliver påkørt af en bus, mister to tænder og sin guitar. Da han kommer til sig selv, går det langsomt op for ham, at alle spor af The Beatles er slettet, både fra internettet, Jacks vinylsamling og fra folks hukommelser. Som den eneste der stadig kan huske The Beatles, vælger Jack at prøve at slå igennem med musikken, men med The Beatles sange, i stedet for sine egne.

Denne præmis er i sig selv ret sjov og opfindsom, og filmen bruger den kreativt til at opstille nogle morsomme situationer. Man kunne gå ind til filmen, med en skepsis og spørge sig selv hvilken effekt det ville have, hvis man bare fjernede en af verdens største og mest indflydelsesrige bands fra musik- og kulturhistorien. Ville Ed Sheeran overhovedet være en ting, hvis The Beatles ikke havde været der? Hvordan ville han lyde? Det er filmen ikke interesseret i at udforske, så det er en præmis man bliver nødt til at købe til at starte.

Genren er en romantisk komedie, og det er i sidste ende den historie som ’Yesterday’ er interesseret i at fortælle – romancen mellem Jack og Ellie. Den forelskede Ellie, som ængsteligt kigger efter Jack, der har ingen idé om den tydelige kærlighed hun føler for ham. Alle de klassiske dramaturgiske nedslag vi kender fra manus forfatterens andre film, såsom ‘Love Actually’ og andre rom-coms, genkender man også her, med få variationer.

Med det sagt, fungerer det egentlig meget godt. Lily James er charmerende og personlig som vennen Ellie, og har et godt sammenspil med Himesh Patel, der skildrer Jack Malik med en forvirring omkring mange af de ting der foregår. Deres gode sammenspil får konflikterne, venskabet og romancen til føles troværdig og nærværend. Filmen tager sig nogle visuelle friheder, der giver nogle scener, som lidt kunne forfalde til kliché, et frisk pust af kant.

Selvom romancen er sød og nærværende, er det alligevel filmens gimmick og sjove præmis, der som det mest mindeværdige og underholdende, gør filmen en seværdig oplevelse.

I Jacks evindelig kamp med at huske teksterne og være bange for at blive afsløret som en bedrager, finder vi nemlig vennen Rocky og den kyniske manager Debra, der for det meste af tiden sørger for gode grin.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: