X-men: Dark Pheonix er er på grænsen til at blive ligegyldig

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Det er som om at der ikke er nogen grænse for hvor mange superhelte film og serier der bliver lavet og sendt ud, og nu er det tid til endnu en – denne gang en ny film i ‘X-Men’-universet.

Jean Grey er en ung kvinde der bor på Charles Xaviers skole for mutanter, og som samtidig er en del af X-men. Under en redningsaktion i det ydre rum bliver hun ramt af en ukendt kosmisk kræft der gør at hendes kræfter ændres og hun får ekstrem styrke. Hun skal nu lære at kontrollere de nye kræfter som er en del ustabile, og samtidig bliver hun drevet ud over kanten af sine egne dæmoner. X-Men gruppen må derfor stå sammen for at hjælpe Jean Grey med at kontrollere sine kræfter, og stoppe hende i hendes udvikling som Dark Pheonix – og det skal helst være inden hun vil blive en trussel for menneskelig eksistens.

Der er kommet mange ‘X-Men’ film siden den første spillefilm i 2000 – udover det er der også lavet serier. Det er forståeligt for der er noget magisk og vildt charmerende over de forskellige X-Men. Det er ikke bare superhelte film, da der også er en del personlige konflikter imellem de forskellige karakterer, og derudover bliver de drevet af deres behov for at blive accepteret i samfundet og viden om at deres kræfter er en god ting. Der er en masse gode budskaber i en del af filmene som der måske ikke er i andre superhelte film.

Instruktøren af ‘Dark Pheonix’ er Simon Kinberg der er en X-men veteran, som både har produceret og skrevet ‘X-Men: First Class’, ‘X-Men: Days of Future Past’, ‘X-Men: Apocalypse’ og de to ‘Deadpool’- film. Det er ikke til at sige om man kan mærke på filmen at det er en kender som har instrueret filmene, men der gives plads til de forskellige karakterer og deres kræfter og man kan mærke en kærlighed til universet.

Castet er spækket med store navne som James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Nicholas Hoult, Sophie Turner, Tye Sheridan og Jessica Chastain. Især er McAvoy og Fassbender virkeligt gode som de yngre udgaver af Charles Xavier og Magneto. Sammenspillet imellem dem og de andre skuespillere er godt og der er en fin kemi imellem dem. Dem der dog er mindst kemi imellem er Turner og Sheridan, hvilket er lidt et problem når de skal forstille at være kærester.

Denne omgang af ‘X-Men’-filmene er en reboot af universet som startede med ‘X-Men: First Class’ i 2011. Jeg ved ikke om meningen med disse film er at de skal lede op til de første ‘X-Men’-film hvor alle karaktererne er ældre, eller om de har startet en ny tidslinje. På en måde håber jeg de leder op til de gamle film, men jeg må sige at det mest er fordi jeg syntes kemien mellem skuespillerene i de første ‘X-Men’ var bedre, og samtidig syntes jeg at filmene havde en helt anden charme, som nogle af de nye film desværre ikke har.

‘Dark Pheonix’ er ikke lige så god som ‘Days of Future Past’, der næsten står som et mesterværk – men den er heller ikke lige så dårlig som ‘Apocalypse’. Filmen ligger sig imellem de to film og ender med at være en ganske fin actionfilm med nogle flotte effekter og effektive kampscener.

Det er en underholdende omgang som nok skal begejstre nogen, men som måske også vil skuffe andre. Den ligger sig lidt imellem at være virkelig skidt, og at være et mesterværk, og på den måde kan den risikere at blive en smule ligegyldig.

Jeg er spændt på at se hvor de tager universet hen, så derfor vil jeg stadig være en trofast seere, men jeg må indrømme at jeg savner de gamle films charme og Wolverine.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: