Verdens dyreste ansigtsløft udsætter “The Irishman”

Af Adam Bouttai

Udover “Hugo” (2011) er CGI og Martin Scorsese typisk ikke to ting, man ser i samme biografsal. Flere cinemaholics nåede da også at få kaffen galt i halsen, da det kom frem, at Netflix’ “The Irishman udsættes grundet middelmådig CGI, i historien om de legendariske gangstere  Frank “The Irishman” Sheeran (Robert de Niro) og Jimmy Hoffa (Al Pacino).

I 2017 udtalte Scorsese til Variety at CGI gjorde alt muligt inden for filmkunsten, men teknologien har måske alligevel fundet sin største forhindring til dato med at gøre Al Pacino, Robert de Niro, Harvey Keitel og Joe Pesci tredive år yngre i Netflix’ store gangster satsning “The Irishman”.  Retouchering er ikke noget nyt. Alt fra Photoshop til Botox-Indsprøjtninger er som skabt til at give skuespillere de ekstra marginaler og fjerne de sidste rynker manifesteret i nysprogs-udtrykket youthification, men nu står billedmanipulationen til at smadre historiefortællingen, samt gøre Scorseses spillere utroværdige som voldsparate gangstere.

I mesterværket “Goodfellas” lykkedes det Scorsese, at fortælle en mafioso historie, der fulgte en protagonist gennem teenageårene og frem til alderdom, men det er trods alt nemmere at få Ray Liotta til at se ældre ud, end det er at gøre de Niro til en vårhare igen. Udsættelsen af “The Irishman” er derfor et klogt valg af perfektionisten Scorsese, men der er samtidig ingen tvivl om computer-kræfterne, blandt andre faktorer, har  fået filmens budget til at eksplodere fra de oprindelige $ 125 millioner op mod svimlende $ 200 millioner. Filmen bliver således den dyreste i Scorseses karriere, men risikerer altså også at bryde med Scorsese kærlighed til mediets teknologisk formåen og respekten for dets begrænsninger. Som eksempel kan nævnes at Scorsese valgte at filme “Raging Bull” (1980) i sort-hvid af den grund, at han ikke kunne acceptere kvaliteten af farve-celluloid i slut 70’erne.

Med et giga-budget og et cast, der kan få enhver movie buff til at se julelys, så er Scorseses “The Irishman” med manuskript af Steven Zaillian en af de mest ventede gangsterfilm i mange år. Samtidig tyder  filmen på at skrive sig ind i en tradition, der tæller klassikere såsom Scorseses “Mean Streets” (1973) og “Goodfellas” (1990) samt Francis Ford Coppolas “The Godfather: Part I” (1972) “The Godfather Part II” (1974). Forventningerne til “The Irishman” er derfor enorme, og forhåbentligt bliver filmen også et værk, der kan give en passende genfødsel af fordums storhedstid hos Pacino og de Niro, der ikke har haft mindeværdige roller siden henholdsvis “Insomnia” (2001) og “Jackie Brown” (1997).

“The Irishman” bliver det første samarbejde mellem Scorsese og Al Pacino, mens Robert de Niro for første gang i små 25 år står på credit-listen til en Scorsese spillefilm, hvis man ikke medregner kortfilmen “The Audition” (2015). “The Irishman” er produceret af Netflix, og kommer med stor sandsynlighed også til at få en begrænset biografpremiere i lighed med sidste års sensation “Roma” (2018). Om tidsplanen til premiere i 2019 holdes, må tiden dog vise i kampen mod rynkerne og computergenerede ansigtsløft.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: