En morsom og rørende historie!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Da Edies mand dør og datteren tilmelder hende på et plejehjem, tager hun en usædvanlig beslutning.

Edith Moore er 83 år gammel, har lige mistet sin mand og skal – efter datterens ønske – tilbringe resten af livet på et plejehjem. Men udsigten til at ende som en gammel dame med rollator er ikke lige det, Edie selv har lyst til. Tværtimod husker hun en tidligere drøm om at bestige Suilven, som ligger midt i det skotske højland. Da Edie tager nattoget til Inverness aner hun endnu ikke, at det bliver til hendes livs største eventyr! Et lille uheld efter hendes ankomst fører til, at hun kommer i kontakt med Johnny – en ung fyr, som ejer en butik med campingudstyr og arbejder med at lede bjergbestigningsture.

Den engelske instruktør Simon Hunter er vokset op i Skotland, og har selv været oppe på bjerget Suilven – filmen er en hjertesag for ham! Shirley Hancock (Edie) – en engelsk skuespiller og forfatter – er en dejlig og interessant ældre dame med udstråling. Det faktum, at hun trods hendes høje alder selv skulle bestige bjerget, gør filmen endnu mere interessant! Kevin Guthrie (Johnny) er en sød fyr og virker troværdig fx i hans måde at udtrykke sin ambivalens over for Edie, udløst af hendes nogle gange irriterende adfærd.

Filmen tager sit udgangspunkt i Edies mands sidste dag, introducerer os til familiedramaet, som lurer i baggrunden og afsluttes i det skotske højland. Filmen forløber i et stille og roligt tempo, med billeder, som efterlader tilskueren med en klar fornemmelse om, hvordan Edie har det, hvad hun føler osv. Der bruges ikke mange ord for at skabe den intense stemning – hendes ansigtsudryk og øjne er mere end nok!

Filmtemaet om, at man kan nå alt med en stærk vilje og mod, er ikke helt nyt, men fungerer stadigvæk. Det samme gælder et mellemmennskelige møde, hvor en ældre person beriger en ung, og omvendt. Deres begyndende venskab udfolder sig gradvist (også set før), men forløbet virker charmerende. Især når to hovedpersoner matcher så godt som Edie og Johnny!

Selvom filmen kalder sig et ”feelgood-drama”, er det ikke en ”kitschet” film. Handlingsforløbet er lidt forudseligt, dog lykkes det for instruktøren at skabe spænding og uventede drejninger, så at man alligevel bliver overrasket – og i hvert fald godt underholdt!

”Edie” er en dejlig og morsom film, der åbner en ny og anderledes synsvinkel på alderdommen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: