Profondo Rosso – Et makabert mareridt af et Mesterværk

Anmeldt af: Trasi

I 1975 skabte den italienske Giallo-gyserinstruktør, Dario Argento, kendt som den italienske Hitchcock, en meget unik og stilsikker film med blod, vold og en kompleks-psykologisk fortælling på hjerte.

Det blodige bal åbner en sen vinter-dag, nemlig juleaften. To skyggefigurer strider med hinanden, og mens et barn der lytter til musik kigger på, bliver den ene dræbt foran dets øjne med en køkken-kniv… Dernæst skifter vi til nutiden, hvor en kendt tankelæser, Helga Ulmann, holder foredrag. Tilfældigvis er der en morder blandt publikummet, og tankelæseren ser et psykopatisk sind hun ikke burde have set. Senere på aftenen bliver hun dræbt, og den unge Jazz-komponist, Marc Daly, der er hendes nabo, vidner det blodige dræb. Et mysterium udfolder sig lige så småt, og den unge Daly beslutter sig for selv at løse mord-gåden. 

Profondo Rosso’ betyder ’Dyb Rød’, og det var instruktørens femte film. Han havde netop haft succes med hans bandebrydende så kaldte ‘Animal-Trilogy’, kendt for dens dyriske titler, kreative kinematografi og neglebidende plots. Giallo er en specifik gyser-genre, navngivet efter de mord-mysterium noveller udgivet i Italien op gennem det 20 århundrede, alle sammen med gule (giallo) forsider. Giallo-genren er specielt kendt for mordere der (næsten!) altid har sorte handsker på, et spændende mysterium og meget voldelige mord. 

Filmen sprudler af film-magi, for slet ikke at snakke om dens meget uhyggelige og fængende plot, drevet af gode skuespillere som David Hemmings og Daria Nicolodi. Argento er kendt for to ting: det kinetiske og meget kreative kamera-arbejde, hvor man bl.a. får lov til at få morderens blik i drabene, og hans totalt hæmningsløse tilgang når det kommer til blod og ultra-vold, på en kunstnerisk og nuanceret måde – Profondo Rosso’ har dette, men samtidig er dens psykologiske tilgang til en morders mentale proces også meget kompleks og dybdegående, hvilket giver én et særligt indblik ind i et meget sygt og perverst menneskes sind. Ekstremt foruroligende for at sige det mildt!

Udover dens bevægende kamera-arbejde, meget unikke og sceniske tilgang til filmkunsten, flotte farver og 70’er vibes, så kan man ikke komme uden om den enestående musik, lavet af Argentos’ go-to musikere, Goblins. Soundtracket er 70’erne inkarneret, men samtidig er det et af de mest ikoniske temaer, og de uhyggelig/funky toner vækker virkelig de i forvejen livlige scener endnu mere til blodigt livs.

Dette er Argentos’ ubestridte mesterværk, og hvis man er til et gys, gru og en morder i skjul, så burde man give den ikoniske gyser-genre, Giallo, en chance – Og i hvert fald ‘Profondo Rosso’ fra 1975!

‘Profondo Rosso’ kan lejes på Blokbuster under det engelske navn ‘Deep Red’

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: