For mange jumpscares ender med at tage uhyggen ud af ‘The curse of La Llorona’

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Efter nogle gode og succesfulde gyserfilm i ‘The Conjuring’-universet var forventningerne høje til ‘The curse of La Llorona’. Nu er spørgsmålet om filmen kan leve op til disse forventninger.

I 1973 forsøger den kvindelige socialarbejder Anna Tate-Garcia at finde balancen imellem det professionelle og private liv efter sin mands død. Da hun tilkaldes til Patricia Alvarez hjem og finder kvindens to små sønner låst inde i et skab, vurderer hun at kvindens desperate forsøg på at beskytte drengene mod en ond ånd, der ville tage drengene, som et tydeligt tegn på misbrug. Da Anna er skeptiker og ikke tror på onde ånder fjerner hun drengene fra hjemmet. Da drengene senere findes døde i den nærliggende flod bebrejder moderen Anna for deres skæbne og truer Anna – La Llorona vil komme efter hendes børn som de næste.

‘The curse of La Llorona’ er den nyeste film i det meget populære ‘The Conjuring’-univers, som har givet os ganske gode gyserfilm som ‘The Conjuring’, ‘The Conjuring 2’ og ‘Annabelle the creation’. Der har dog også være mindre gode gyserfilm i dette univers. For eksempel var ‘The Nun’ og den første ‘Annabelle’ film virkeligt skuffende. Men på grund af de første gode film i universet var der også lidt høre forventninger til ‘The curse of La Llorona’.

Instruktøren bag filmen er den debuterende Michael Chaves som kun tidligere har lavet kortfilm, men som også er sat på til at lave den næste ‘The Conjuring’ film. Han har lavet en film som har nogle ganske gode ideer og tanker, og man kunne godt have skruet op for den ubehagelige stemning – desværre er der ikke gjort det.

Selve historien er ikke noget som skiller sig nævneværdigt ud. Man har set denne slags gyserfilm mange gange før. Da historien som sådan ikke er bestemt uhyggelig har man valgt at bruge jumpscares som det eneste rigtige uhyggelige virkemiddel. Det er virkeligt en skam, for jumpscares kan godt være gode, men hvis det er det eneste som skal være uhyggeligt i en film falder det oftest til jorden. Det kan blive ret kedeligt og forudsigeligt og det er desværre også hvad ‘The curse of La Llorona’ ender med at blive.

Skuespillerene gør ellers hvad de kan og deres præstationer er også gode. Linda Cardellini spiller Anna Tate-Garcia – hun er en interessant skuespiller som vi senest så i ‘Green Book’. Udover hende er Raymond Cruz, Patricia Velasquez, Marisol Ramirez og Sean Patrick Thomas også at finde på rollelisten.

Historien om La Llorona er en mexicansk folklore som går mange generationer tilbage. La Llora, eller den grædende kvinde, var en kvinde som i 1673 druknede sine egne sønner, og derefter går hun nu igennem natten for at finde nye børn.

Det er interessant at – der efter alt den snak om at bygge en mur til Mexico – er kommer flere amerikanske/mexicanske film. Vi fik f.eks. også for nogle af siden animationsfilmen ‘Coco’. Det sender på mange måder et klart signal til de mennesker som vil bygge en mur.

Det kunne have været en mere isnende og skræmmende film, hvis man havde skruet op for den ubehagelige stemning, og skruet mere op for fortællingen om La Llorona der har skræmt generationer – og skruet ned for alle de jumpscares der er. Desværre ender man med en mildt skræmmende og meget forudsigelig film.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: