CPH:DOX: Aquarela – en hyldest til et af kodens vigtigste elementer – vand i alle former og klimazoner.

Anmeldt af: Marianne Kristiansen

‘Aquarela’ er en visuel kunstfilm om vand – optaget i 96 frames per second hvilket sikre kniv skarp gengivelser af vand i bevægelse. Filmen er produceret helt uden et story-board det visuelle udtryk blev skabt under editeringen.

I starten af filmen ses en håndfuld mennesker, som går rundt på is flager som er ved at smelte – nogle ligger sig ned på maven og kigger ned i isen andre ser ud til at bore et hul. Det viser sig senere at de kigger efter en bil som er kørt igennem isen – sådan er starten – mennesker som går rundt i en blanding af tøende is, isflager og udsættes for ekstrem kulde når de falder igennem isen. En enkelt meldes druknet mens de andre prøver at finde ud af hvor han er drevet hen – menneskets liv og død er aldrig i centrum i denne film mennesker er anonyme og uden fortælling – hovedrollens spilles af naturen.

Bag ‘Aquarela’ står Tyske, Danske og Engelske produktionsselskaber og filmen er instrueret af russiske Viktor Kossakovsky, med økonomisk bistand fra Britiske lotto midler. Viktor Kossakovsky’s formål med filmen var at genskabe vandets kraft under storm – men det viste sig ikke muligt, i stedet blev ‘Aquarela’ en film som er klippet sammen af lokationsoptagelse fra Grønland, Venezuela, Atlanterhavet og den Sibiriske Baikal sø. Filmen dækker alle former for vand: stille vand efter Tornadoen Irma, flydende form som i Atlantiske bølger ved Miami, fast form som i isen på Grønland, eller som vandstøv som opstår ud for Angels Fall – og endeligt vand i form af skyer som udgør bunden.

Soundtracket er med til at understøtte filmens format, vi hører naturens lyde, andre gange stilheden mens filmen panorerer over is og sne flader og andre gange er det en dysfunktionel foruroligende lyd der understøtter bølgernes brydning, som brydes igen og igen. Der er knitrende undervandsoptagelser af is under vand – lysets spil i små vandlommer som er fanget på isens overflade. Der er lyden af isbjerge der kælver og af vandets brusen.

Midt i filmen lyder alarmklokkerne – hvad betyder det. Er det en advarsel om vandets destruktive kraft som følge af klimaforandringer der kommer til at udgøre en trussel mod menneskets dominans på kloden?

Som tilskuer får vi ingen hjælp – vi er henlagt til at følge filmens visuelle undersøgelse af vandets form samt soundtrack, ofte ønsker man sig at formatet ville fortsætte ud over biografen skærm og ud over hele ens synsfelt som i en 3D forestilling – så imponerende er optagelserne.

‘Aquarela’ er en meget visuel kunstnerisk film som ikke kan sammenlignes med ‘American Beauty’s’ plastik pose som hvirvler rundt i vinden, men citatet fra filmen kan genbruges: Sometimes there’s so much beauty in the world, I feel like I can’t take it, and my heart is just going to cave in.” og det er det der står tilbage når rulleteksterne kommer frem på skærmen. En overlegen visuel introduktion til dele af verdens skønhed set i mikro- og makro perspektiv og med skivskarp 96 fpm gengivelse.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: