Tim Burton får Dumbo til at flyve mod nye højder i yderst vellykket liveaction version, der er den foreløbige kulmination af Disney klassiker remakes.

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

  

Disney studierne har med intelligent indsigt givet stafetten til úber-Dumbofan Tim Burton, der tilbagebetaler med en film, der faktisk ender med at overgå originalen fra 1941. Som éen af slutreplikkerne i den nye version siger: ”What you pay me for, is to give you one hell of a show”

Holt Farrier, i Colin Farrels skikkelse, vender i 1919s amerika hjem fra krigen minus en arm, for at blive modtaget af sine to børn, hvoraf hans store datter drømmer om blive en kvindelig nobelpris modtager ligesom sit store idol, den virkelige historiske person Marie Currie. Den lille familie har i mellemtiden mistet deres mor og hustru, og far Holt efterspørger derfor sin gamle stilling som 1. attraktion med hans flotte hesteshow, hos cirkusejer Max Medici. Men en enarmet hovedattraktion er der ikke behov for i det fantastiske cirkus, så vores enlige far får tjansen som elefantpasser for den gravide hunelefant der snart skal føde en elefant ved navn Jumbo.

Her starter et fantastisk eventyr for hele familien med alt hvad den kan trække af visuelle tryllerier, hjerteskærende dramaer, onde dyreplagere og griske bagmænd og den klassiske Disney/Burton historie: tro på dig selv og dine fejl/mangler kan gøre dig til superstar i dit eget liv. Den oprindelige version havde en spilletid på 64 minutter, da der efter økonomiske fiaskoer som Pinocchio og Fantasia var en nødvendighed i at forkorte spilletiden. Derfor skulle Disney studierne dengang presse så meget sammen som muligt, samtidig med ikke at spare på kvaliteten.

Disney studierne har i dag milliarder af dollars til rådighed, så instruktør Tim Burton har denne gang fået hele 48 minutters ekstra spilletid at benytte. Det gør han fortrinlig brug af, med ny sidehistorie om den grumme pengemand V.A. Vandevere, (der spilles af Michael Keaton med flot toupé), der med stor succes får forført hele cirkusset og specielt cirkusejerens Max´s sjæl(en fortrinlig Danny De Vito).

Jeg tror vi skal helt tilbage til 1989s Batman, hvor jeg har set så sprudlende og fantastisk en Tim Burton film. Han virker så veloplagt i ideen om at banke denne klassiske Disney fortælling op til nye højder, at det minder lidt om dengang Peter Jackson fik lov til at lege med King Kong som en lille dreng i en slikbutik.

Hans Colluseum af et Cirkus med dertilhørende Nightmare Island, er filmen et sandt festfyrværkeri der ikke bør ses udenfor en IMAX biograf. Læg dertil et yderst originalt nyt snit på den berømte fuldemandsscene med de lyserøde elefanter, uden brug af alkohol(det er jo en Disneyfilm i 2019)og vi har en film, der kan blive éen af de film der kan vises for kommende generationer, ligesom sin legendariske forgænger. Der er muligvis nogle der vil savne den hjælpende mus Timothy og de slemme hunelefanter fra originalen, men jeg syntes de nye ideer overgår de gamle.

Tim Burton kender vi fra bla. mine personlige favoritter Edward Saksehånd og Ed Wood, og han har med denne film samlet nogle af hans gamle favoritter: komponisten Danny Elfman, skuespilleren Eva Green og for første gang siden ”Batman vender tilbage” genforenes Michael Keaton med Danny De Vito. Michael Keaton blev i 2014 belønnet med en Oscar for hans rolle i Birdman. Danny De Vito er ”ham den lille”.

”It all started with a little mouse”, som Walt Disney himself dengang sagde, men den mus har godt nok vokset sig stor og stærk, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Disney brager tilbage med 5 store chaplins og kan vi så få Pinocchio?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: