Når krig og racehad skiller familien ad kan vi dog altid samles omkring et godt måltid mad.

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Instruktør Eric Khoo´s film ‘Ramen Shop’ er en kulinarisk rejse om madglæde og tilgivelse og de 91 minutters spilletid flyver væk i en slubrende og harmonisk sindsro af en hyggefilm jeg kun kan anbefale.

Filmen omhandler to familier hvis hovedperson Masato der efter sin fars død, opsøger sin families fortid med alle dens glæder, sorger og uforløste gåder. Det bliver en følelsesladet rejse hvor han møder kærlighed og sorger men også får ny appetit på livet – i både kulinarisk og sanselig forstand – i Singapore, hvor hans mor og far i sin tid mødtes. Så måske er det her han kan finde den perfekte opskrift på svinekød suppe?

Man kan vel nærmest kalde det for en genre, altså det at være en ”madfilm”. Fra den rædsomme ‘Spis bed elsk’, over ‘Babettes gæstebud’ og ‘Tampopo’ til min personlige favorit Peter Greenaways ‘Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker’. Her skal historie, instruktion og skuespillere altså sammen udmønte og simre sig i en fælles sanselig madglæde og rus og kan ‘Ramen Shop’ så det?

Det vil jeg absolut mene den kan. Historien er i Koos hænder super godt fortalt med en god rytme der samtidig giver os god tid til at ”smage på retterne”. I Brian Tans aldrig overdrevne forkælelse af lækker madfotografering, forfalder man ikke til slibrige farvekataloger for velhavende hoteller. Det hele er yderst nænsomt udført og klippet sammen, så vi alle kan gå ud af biografen med sult på livet og en rumlen i maven.

Musikken er smuk og længselsfuld, der næsten gør filmen for kort med længsel efter en dessert. Instruktør Eric Khoo har tidligere lavet ‘7 letter’s og animationsfilmen ‘Tatsumi’ og bekræfter igen at han ikke mangler opskrifter på sin kunnen.

Hovedrollen bliver spillet af ex. fotomodel Takumi Saltoh der måske mest herhjemme kan huskes for sin rolle i Takashi Miike´s film ’13 assassins’ og har indtil videre nu 129 credits på imdb. Tsuyoshi Ihara spiller den ungdommelige udgave af Masatos far der nok er mest kendt herhjemme for en rolle i Clint Eastwoods ‘Letters from Iwo Jima’.

Godt skuespil, habil og sikker fotografering og instruktion. Mad som forbindelsesled mellem mennesker. Jeg gik ud af biografen, sulten efter mere og historien forfalder sig aldrig til brevkassetuderi , så det må blive til 4 nudelskåle eller 4 chaplins, for jeg savnede alligevel en lidt bedre forløsende slutning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: