Barry Jenkins’ tredje spillefilm lever op til hypen og er både rørende og smuk.

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Med smukke billeder, smukt musik og smukke skuespilpræstationer brillere ‘If Beale Street Could Talk’

Alt virker til at være godt i Tish og Alonzos forhold, indtil Alonzo bliver falskt anklaget for et overgreb og fængslet. Tish er gravid og sammen med sin familien begynder hun et kapløb med tiden, for at bevise Alonzos uskyld og få ham ud af fængslet. Men systemet modarbejder Alonzos uskyld og familiens forsøg på at bevise at han er uskyldig.

‘If Beale Street Could Talk’ er baseret på romanen af samme navn skrevet af James Baldwin og instrueret af Barry Jenkins. James Baldwin var også manden bag den Oscar-nominerede dokumentar ‘I am not your Negro’, og Barry Jenkins var instruktør og manuskriptforfatter på ‘Moonlight’ der endte med at vinde 3 Oscars i 2016.

‘If Beale Street Could Talk’ er, ligesom ‘Moonlight’ også var det, sat i et afroamerikansk middelklasse miljø. Til forskel fra ‘Moonlight’ er der i ‘Beale Street’ dog en masse kærlighed og sammenhold i de forskellige familier. Der er heller ingen tvivl i familierne om Alonzos uskyld, og derfor er det en desperat kamp mod et system som nægter at indse hans uskyld.

Filmen er utroligt smukt fortalt og minder på mange måder om en meget lille film, med nogle vigtige emner. Kærlighedshistorien imellem Alonzo og Tish er en af de bedst fortalte og smukkeste kærlighedshistorier i de sidste par år og KiKi Layne og Stephan James spiller de to roller med en enorm dybde og emotionalitet. Generelt set er der gode skuespillerpræstationer hele vejen rundt – især brillere Regina King også som Tish’s mor.

Barry Jenkins har skrevet manuskriptet til filmen og han fortsætter den gode stime fra ‘Moonlight’, med at levere et virkeligt velskrevet manus, som berør tunge emner på en virkeligt fin måde. I hans filmsprog gør han også brug af metoder som man sagtens kunne se i en kunstfilm eller en mindre film, men som også fungerer virkeligt godt her.

Der bliver lavet en del film om sortes rettigheder og hvordan de bliver trampet på af systemerne, og nogle gange kan det blive for meget, men i ‘If Beale Street Could Talk’ styrer de uden om det og gør det på en måde så man er med hele vejen og til sidst ender med at blive oprigtigt rørt af filmen.

Dette gør man især også pga. skuespillet, de flotte billeder og det utroligt smukke musik som er komponeret af Nicholas Britell – et soundtrack som han i øvrigt også er blevet Oscarnomineret for.

Det er Oscar sæson og det betyder altid at vi bliver overøset med gode film, og ‘If Beale Street Could Talk’ er ingen undtagelse. Det er en virkeligt god film og i min optik er den bedre end ‘Moonlight’

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: