Ny Disney-film viser internettets fristelser og bivirkninger på en morsom måde!

Anmeldt af: Susanne Schatz

I anden omgang med Rolf og hans veninde Vanilje tager de på et eventyr i internettets verden

Rolf, hovedfjenden i et arkadespil, har fundet en veninde, Vanilje, og alt synes at køre helt perfekt. Hvad ønsker man mere i livet? Men da rattet til Vaniljes bilspil går i stykker, og spillet er i fare for at blive nedlagt, skal Rolf og Vanilje finde en løsning. De beslutter sig for at købe et nyt rat på internettet, men de skal så forlade deres komfortzone for at tage hen til den nye internetverden. En spændende og udfordrende rejse begynder …

Den amerikanske tegne- og animationsfilminstruktør Rich Moore står bag successerierne SIMPSONS og FUTURAMA og har vundet en Academy Award for ZOOTOPIA – og han har instrueret begge VILDE ROLF-film. De danske stemmer til figurerne er bl.a. Nicolaj Steen (Rolf), Iben Hjejle (Yesss) og Christiane Schaumburg Müller (Vanilje).

Filmen tager udgangspunkt i Rolfs og Vaniljes venskab, men breder sig efterhånden til et endnu større emne: Internettet og alt det, som det lokker med – på godt og ondt! Det er ret sjovt, men også lidt overraskende at filmen først kommer på et tidspunkt, da internettet allerede har indtaget meget plads i vores liv. VILDE ROLF II kan godt ses som et varsel imod alle de ”tvivlsomme nydelser, farer og fælder”, som efterhånden er blevet en del af vores hverdag: ”shitstorms”, kviklån, eBay, Amazon osv… Filmen foregår i øjenhøjde med børnene via sjove, søde og undervejs uhyggelige figurer, viser alt det man kan møde i den virtuelle verden, og hvor lynhurtigt man kan komme i en situation, som man ikke bryder sig om – nogle gang kun pga. et forkert klik!

De 2 kerne emner ”venskab” og ”internet” kører samtidigt og fletter sig godt sammen. Filmen viser udfordringen, man står over for, når éns bedste ven trænger til noget nyt. Hvor store krav er legitime? Hvordan skal sårbarhed håndteres? Og det moralske, men alligevel sande budskab: ”Hævn gør alt værre, så du måske ender med at miste kontrollen!” Altså: ”Undgå hævn!!!”

Jeg synes, at filmens budskab er adresseret til både børn og voksne! Men måske er den nogle gange for mindre børn en lille bitte smule for vild. Gode animationer, en velfungerende historie, dog føles filmen lidt lang undervejs, og spørgsmålet er, om de mange sange gør en positiv forskel!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: