´Kapernaum´ er en smuk, rørende og tankevækkende film

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Nadine Labaki har lavet en film som skildrer en rå og hård verden fra en 12-årige drengs synspunkt

Den 12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter. Han arbejder hårdt og der er ikke meget plads til sjov eller meget tid til at være barn. Han vælger derfor at lægge sag an mod sine forældre, hvor han anklager dem for at føde ham ind i en formålsløs og elendig verden. Da hans mor er gravid, vil han også forbyde dem at få flere børn, da han ikke mener at forældrene kan tage sig af børnene. Med retssagen som ramme får vi fortællingen om Zains liv, og får et indblik i det liv og de mennesker som former Zain.

´Kapernaum´er instrueret af Nadine Labaki, som også har skrevet filmen sammen med Jihad Hojeily. Nadine har igennem hele sin karriere arbejdet med film som skildrer illegale immigranter, mishandlede børn, arbejde blandt indvandrere og dårlige vilkår for børn i verden.

Med ´Kapernaum´har hun lavet en utroligt smuk og barsk skildring af et uværdigt børneliv, og formår at vise dette barske liv fra en drengs synspunkt. Nadine Labakis mål med filmen er at stille spørgsmål ved de eksisterende systemer og at vise en rå og barsk verden, og samtidig lægge op til debat med sin film.

Det er den 14-årige Zain Al Refeea som spiller Zain og han leverer en ekstremt rørende præstation. Præstationen er meget underspillet, men man forstår drengens utilfredshed og desperation over den verden han er blevet født ind i. Zains liv minder utroligt meget om hans rolle i filmen, da han b.la. er syrisk flygtning. Det var et bevidst valg fra Labakis side at caste personer til filmen som var så identiske med deres karakterer i filmen som muligt.

´Kapernaum´er også visuelt en utrolig flot film, med knivskarpe og flotte billeder og et musikalsk score som også er utroligt smukt. Filmen er allerede blevet hyldet med flere priser og nomineringer. b.la. nomineringer til Golden Globe, Oscar og Bafta for bedste udenlandske film og den vandt derudover også juryens pris ved Cannes Film Festival.

Det er tankevækkende at få et indblik i denne verden, og at se en 12-årig dreng stå op imod sine forældre og den verden han kender. I vores priviligeret verden er det let at glemme hvordan realiteten er for mange børn i andre lande, men efter man har set ´Kapernaum´ får man et stærkt og rørende indblik i en verden, som er en realitet for utroligt mange børn og voksne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: