Ternet Ninja er endnu en genistreg fra Matthesen

Anmeldt af Lou von Brockdorff

‘Ternet Ninja’ er en succesfuld og genial tilbagevenden til Anders Matthesens animeret univers.

‘Ternet Ninja’ handler om drengen Aske som ikke har det for nemt. Han bliver tromlet af sin mors nye kærestes søn og samtidig bliver han mobbet af de seje drenge på skolen. Derudover er han ulykkeligt forelsket i Jessica som næsten ikke ænser ham. Da hans onkel Stuart giver ham en ternet ninja i fødselsdagsgave ændrer hans liv sig. Den ternede ninja viser sig nemlig at være besat og hans mål er at hævne en død børnearbejder i Thailand, og på sin egen grove facon formår han at hjælpe Aske af med hans problemer samtidig med at Aske skal hjælpe ninjaen med at hævne den døde børnearbejder.

Anders Matthesen er instruktør og ide-mand bag ‘Ternet Ninja’, som er baseret på hans bog der udkom for et par år siden. Med ‘Ternet Ninja’ vender han tilbage til det univers man kender fra ‘Terkel i knibe’ filmen, og det bliver et gensyn med Stuart, Terkel og Terkels forældre.

Det er et glædeligt gensyn og Matthesen formår på sin egen måde at lave en film der både er virkeligt grov, sjov og sindssygt underholdende.

Ligesom i Terkel i knibe er det også Matthesen som lægger stemme til stort set alle rollerne, lige på nær af stemmerne til Aske og Jessica. Her har Matthesen fået selskab af Alfred Bjerre Larsen og Emma Sehested Høeg som giver nogle stærke og gode stemmepræstationer og også Matthesen gør det genialt som stemmeskuespiller.

Animationstilen minder meget om ‘Terkel i knibe’ filmen, men er på mange måder også meget flottere og mere gennemført. Man kan se at der er sket en del siden sidste film. Det er klart en af de flotteste og bedste danske animationsfilm.

Dette er på alle måder Matthesens projekt da han både er instruktør, forfatter og skuespiller i filmen – og derudover er han også forfatteren bag bogen. Men det gør ikke noget når resultatet er så gennemført og underholdende. Det er en film som ikke er for de mindste, men de større børn og voksne vil være underholdt hele vejen igennem. Filmen varer også kun 88 minutter og hver minut er udnyttet fuldt ud så filmen aldrig bliver kedelig.

Eneste lille minus i filmen er at Anders Matthesen også har lavet sangene til filmen hvor han rapper/synger og mange gange rapper han i sangen om karaktererne, eller Askes følelser. Dette kunne man godt undvære.

Men det er sådan en lille ting så det ikke trækker meget ned, og publikummet er alligevel med hele vejen og er vildt godt underholdt. Dette er ikke en film for hele familien da den er grov og har øjeblikke som de mindste sikkert vil finde for uhyggelige – men resten af familien kan nyde en genial og gennemført animationsfilm.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: