‘Mayans M.C.’: Et glædeligt, men uforløsende gensyn med de californiske bikere

Anmeldt af: Charlotte Philips

Den længe ventede ‘Sons of Anarchy’-spin-off ‘Mayans M.C.’ er landet og følger den unge Ezekiel og motorcykelklubben Mayans i den californiske grænseby Santo Padre

Anmeldelse af de fire første afsnit af ‘Mayans M.C.’

Mayans M.C.’ foregår i en ‘post-Jax Teller-verden’, nemlig 2 1/2 år efter, at fortællingen om ‘Sons of Anarchy’-protagonisten Jax endte. Vi møder i serien den intelligente Ezekiel ‘EZ’ Reyes (J.D. Pardo), der, trods et ‘American dream-liv’ med college og kæresten Emily (Sarah Bolger), tvinges ud i kriminalitet. Da EZ ved et uheld skyder en politibetjent, indgår han, for at slippe for fængselstraf, en aftale med DEA-agenten Jimenez (Maurice Compte), som vil nedlægge narkokartellet, der ledes af kartelarvingen Miguel Galindo (Danny Pino). For at få insiderviden om kartellet bliver EZ en såkaldt ‘prospect’ (en kandidat til fuldgyldigt medlemskab) i hjembyen Santo Padres Mayans ‘Motorcycle Club’ (M.C.), som domineres med hård hånd af den barske Galindo.

I 2014 rullede den populære ‘Sons of Anarchy’ (SOA) for sidste gang over skærmen, men allerede tilbage i 2011 gik seriens skaber Kurt Sutter med tankerne om at lave en spin-off-serie. Denne skulle følge ‘Mayans M.C.’, hvis medlemmer først agerede fjender og senere hen allierede for hovedkaraktererne i ‘SOA’. Sutters planer blev dog udskudt, da han ‘kørte’ træt i biker-verdenen. Med nyfunden entusiasme er Sutter sammen med co-createren Elgin James dog nu tilbage med ‘Mayans M.C.’ om de latin-amerikanske bikere i det sydlige Californien.

Man kan ikke lade være med at sammenligne ‘Mayans M.C.’ med ‘SOA’, og specielt første afsnit gør sit for at referere til ‘SOA’ og sætte den hårde tone med et twist af mexikansk kultur og samfundspolitiske problemstillinger. I de første afsnit ser vi også flere velkendte SOA-karakterer, hvoraf den umiddelbart vigtigste for seriens plot er den garvede Mayans M.C.-leder Marcus ‘El Padrino’ Álvarez (Emilio Rivera).

Sutter og James har med den overbevisende hovedrolleindehaver J.D. Pardo formået at skabe en interessant hovedperson i EZ, som man har lyst til at lære bedre at kende. Når det så er sagt, mangler de første fire afsnit af serien noget af dét, som gjorde ‘SOA’ exceptionelt velfungerende: den originale portrættering af et, som udgangspunkt, sammenknyttet og loyalt fællesskab med nuancerede karakterer. Dette element mangler ‘Mayans M.C.’, idet vi, udover EZ, bliver introduceret for de lokale Santo Padre-Mayans, som i starten virker lettere anonyme og splittede grundet klichéfyldte omstændigheder, som jeg ikke vil afsløre her.

Mayans M.C.’ smager helt sikkert lidt af ‘SOA’, men kan ikke leve op til sin overlegne forgænger. Serien kan indtil videre bestemt tåle nogle plot- og karaktermæssige forbedringer her og der, men er stadig et oplagt valg for alle’ SOA’-fans, der gerne vil inviteres inden for i biker-universet igen. ‘Mayans M.C.’ er dog også for dem, som ikke (endnu) har stiftet bekendtskab med Sutters tidligere hit-serie. Lad os håbe, at ‘Mayans M.C.’ bliver bedre, som sæsonen brummende racer videre!

Første sæson af ‘Mayans M.C.’ er på 10 afsnit og kan ses på HBO Nordic.

Afsnittene har en længde på ca. 60 min.

Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=wA_vFpFsZrI

One thought on “‘Mayans M.C.’: Et glædeligt, men uforløsende gensyn med de californiske bikere

  1. Good post. I learn something new and challenging
    on blogs I stumbleupon every day. It’s always exciting to read
    through articles from other authors and practice something from other sites.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: