Når dukkerne ikke er uskyldige, men opfører sig som mennesker.

Anmeldt af: Marianne Kristiansen

En film noir om en Private Investigator som har mistet troen på sig selv, som ikke kan få noget til at lykkedes og som er ’bad luck’.

‘The Happytime Murders’ er en film, hvor plottet drejer sig om en minoritetsgruppe i et menneskesamfund  – dukkerne. Den bevæger sig på grænsen mellem komedien og krimigenren. Phil Philips er den klassiske privatdetektiv hvor økonomien ikke her er helt stabil, som har ansat en lækker sekretær, er single, som ryger en del cigaretter på den lidt detektivagtige måde, og som klæder tilpas sjusket til at blende ind i den kriminelle underverden og omgås politistyrken. Hans tidligere makker Connie Edwards (spillet af Melissa McCarthy) har heller ikke den store succes i livet, hun er også single, opfører sig som en mand og har et mindre ’substance issue’. Ikke desto mindre da en række mord som alle centrerer sig om ’The Happytime Gang’ går i gang er de nødsaget til at arbejde sammen.

På trods af en række humoristiske situationer som adresserer dukkernes vilkår, kunne filmens manuskript ligeså godt være baseret på rigtige menneskekarakterer. Historien og karaktererne er baseret på menneskelige relationer, menneskelige reaktioner og menneskelige følelser som kærlighed, grådighed, perversitet, og traditionel politi jargon.

Hvad der er stærkt fornyende, er Mellisa McCarthy’s rolle som på nogen måder er anti-heltinden men som udviser maskulin handlekraft når der er optakt til slagsmål, ’fuck you’ dialog og ikke mindst politi makker eden. Der er mange andre stærke kvindelige karakterer i filmen og på den måde differentierer manuskriptet sig fra de traditionelle kvinde roller i Private Investigator krimier.

Jim Henson skabte ’the Muppetshow’ og det er hans søn Brian Henderson der er både instruktør og producer på filmen. Brian Henderson stødte første gang på manuskriptet for 14 år siden, og har længe gerne ville lave en film hvor dukkerne var en minoritetsgruppe i en menneskeverden, men mente ikke tiden var inde til at en så voldelig dukkefilm. Efter andre ’voksen’ dukke film er blevet produceret mente han endelig at tiden var inde til at producerer ’The Happytime murders’.

På trods af dukkerne som ligeså godt kunne være erstattet af rigtige skuespillere, er der referencer til politi racediskrimination i form af dukkediskrimination. Henvisninger til andre minoritetsgrupper som har ’tilpasset’ deres udseende efter den hvide race, referencer til Sharon Stones legendariske rolle i ’Basic Instinct’ og andre små subtile referencer til udfordringer i det multikulturelle samfund vi eksisterer i.

Filmen er underholdende og prøver ikke at være mere end det og jeg giver den en ekstra Charlie Chaplins for den velfortalte historie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: