Vesterbros voldelige bagside afdækkes i ny dansk film

Anmeldt af: Susanne Schatz

Trafficking-dramaet ”Wonderful Copenhagen” viser den mørke, skjulte side, som sjældent ser dagens
lys.

Efter at Tanja (Trine Pallesen) har mistet sin 4 årige datter i en bilulykke begynder hun, sammen med
sin veninde Helle (Sara Boberg), at drive en lille cafe i Kødbyen på Vesterbro – et forsøg på at komme
ovenpå igen! Dagligt bliver Tanja vidne til prostitution, som foregår foran cafeen, men specielt den
østeuropæiske pige Mila (Julie Christiansen) fanger hendes opmærksomhed. Mila, som egentlig
håbede på at få et job som stuepige på et hotel, vågner ved sin ankomst i København i den barske,
voldsomme virkelighed fuld af menneskehandel og sex. Uden pas og under pres for at tjene penge, for
at få mulighed for at se hendes søn igen, kan hun ikke slippe ud af dette mareridt!

Bo Tengberg – mest kendt som filmfotograf – debuterer med ”Wonderful Copenhagen” som
instruktør. Han viser at det er muligt at skabe en gribende film – baseret på grundig research i det
virkelige prostitutionsmiljø – næsten uden budget.

Filmen viser kødbyens hverdagsliv, men først og fremmest er den en fortælling om menneskelige
tragedier og fejl, om håb og angst, vist med smukke storbymelankolske billeder.
Filmen griber et emne, som alle kender, men som man helst ikke vil røre. Filmen sletter grænserne
mellem ”de gode” og ”de onde”, viser at såvel kvinder som mænd kan være enten ”djævelen” eller
”skytsenglen” – drevet af penge eller af noget som giver mening …

Jeg synes at filmen fungerer rigtig godt! Specielt skuespillerne Trine Pallesen og Julie Christiansen i
hovedrollerne, men også narkomanen Caspar Sloth (Allan) præsenterer deres ambivalens, angst og
konflikter på en overbevisende og troværdig måde.

Det eneste lille minus er, at nogle baggrundhistorier ikke bliver tilstrækkeligt belyst – tråde, der åbnes
skal fordybes lidt mere, end det er tilfældet i filmen. Hvorfor handler mennesker, som de handler?
Men dramaet ”Wonderful Copenhagen” er helt klart værd at se og skærper forhåbentlig endnu mere
opmærksomheden og bevidstheden om emnet tvangsprostitution og falske løfter om en bedre fremtid,
som direkte fører til afhængighed og dermed til personlige katastrofer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: