Sweet Country er Cowboys imod Aboriginals

Anmeldt af: Marianne Kristiansen

‘Sweet Country’ afspiller tiden for Aboriginals i Australien med inspiration fra den amerikanske western genre. Det er barskt men også smukt og rørende.

I centrum af filmen er Sam Kellyen (Hamilton Morris) en middelaldrene Aboriginal som er gift med Lizzy – parret arbejder for Fred Smith (spillet af Sam Neill) som er dybt religiøs og filantrop. Harry March er en temperamentsfuld krigs veteran som har overtaget North Black Station. Harry besøger forskellige landejere for at søge arbejds hjælp og kommer forbi Fred’s station.

Harry drikker, bander og virker generelt truende og da en af de Aboriginals som han har lånt stikker af forfølger han sporet til Fred Smiths Station og skyder om sig for at intimidere. Sam kommer i selvforsvar til at skyde Harry March og stikker derefter af med Lizzy på en episk rejse, men parret bliver hurtigt fulgt af en mindre politi styrke ledet af Sergeant Fletcher (Bryan Brown) som betegnes som ‘Crazy’ – Sergeant Fletcher er både temperamentfuld og føler sig hævet over lovgivningen.

Filmen har hentet inspiration fra den Amerikanske Westerns men tager udgangspunkt i Australiens raceproblemer i 1920’erne. På dette tidspunkt var Aboriginals teknisk set ikke slaver men ofte arbejdede de gratis for de lokale stations og deres retssikkerhed var tvivlsom. Filmen bygger på en virkelig historie som er blevet fortalt på egnen.

‘Sweet Country’ er instrueret af Warwick Thornton som selv voksede op i Nortern Terretory, tæt på Alice Springs sammen forfatteren David Tranter og det afspejler filmen. Filmen er indspillet uden musik og naturen er konstant fokus eller danner baggrund for mange af filmen scener. Filmen veksler mellem temperamentsfulde bandeords sekvenser og Aboriginal stilhed og underfundighed. Mange spørgsmål bliver ikke besvaret – blot zoomer kameraet ind på et ansigt, et mørkt fremmedartet, furet og ulæseligt ansigt. Denne filmteknik kombineret med lange tæt på komiske scener og spoling i film sekvenser giver filmen en grad af suspence.

På trods af at racismen hele tiden er nærværende er den aldrig ubehagelig eller generaliserende – i centrum er Sam Kellyen helt eget personlige drama- og Hamilton Morris håndterer de følelser med stor autenticitet og står som en stærk markør i kombination med den Australske natur når man forlader filmen.

Filmen er meget seværdig ikke mindst fordi emnet er så underbelyst og fordi den meget smukke Australske natur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: