Gys på paradis ø, i mord thrilleren “Beast”, er en godkendt omgang spænding..

Anmeldt af: Susanne Schatz
De fleste ville nok normalt drømme sig væk, til en skøn og rolig ø, normalt vel at mærke, hvis det da ikke var for den sydlige sommer herhjemme. Men en sådan findes i ”Beast” som der hele vejen igennem fyldt med skønhed og uhygge – begge udspringer nemlig fra det at leve et lukket hverdagsliv på en isoleret ø.

Moll er midt i 20’erne, hun lever under morens kontrol, i skyggen af sine søskende og er tjenestepige for hele familien. Men da hun tilfældigvis lærer Pascal – den gådefulde ”outsider” – at kende, begynder hun at frigøre sig fra familiens jerngreb. Men Moll bærer på en hemmelighed, og Pascal er mistænkt for at stå bag en serie af bestialske drab på unge piger. Alligevel blomstrer deres forhold på kanten af samfundet. De støtter og bekræfter hinanden gennem lidenskab og kærlighed. Men hvad sker der, hvis alle vender ryggen imod én, og hvis pludselig tvivlen på den eneste ene dukker op? Svaret er som ofte ”med eller imod”.

Michael Pearce har skabt en stemningsfuld film, fuld af overraskelser. Et psykologisk drama om Moll, der styres af sin fortid. Dermed åbnes op for spørgsmål om tilgivelse, hemmeligheder og om hvornår vi mennesker egentlig fortjener tillid og en chance til. Jessica Buckley (Moll) formår at gribe, at røre, men også at frastøde publikum – hun er både sårbar og intens når hun bøjer nakken for sin mor, samtidig viser hun en afsindig styrke under løsrivelsen.

Handlingen drives af det kendte og alligevel dybe menneskelige mønster: ”Os to mod resten af verden!”, hvilket giver en tilpas rørende kærlighedshistorie, som vækker romantiske følelser og tanken: ”Sådan kan det fungere!” Men med et brag dukker den destruktive side af lidenskaben frem. Johnny Flynn (Pascal Renouf) er et godt match og supplerer Molls karakter på en perfekt måde. Han er noget af en ”bad boy”, men også charmerende og sød. Man kan godt forstå at hun falder for ham. En facade opsættes, anes der let…

Her forventes af “Beast” en thriller om brutale seriemord, men først og fremmest er filmen karakterbåren, og portrættet af Moll fænger. Det fører til at spænding og nysgerrighed på handlingen holder sig gennem hele filmen – man både føler -og følger med karakterne, hele vejen mod enden.

I løbet af “Beast” fjernes de andre karaktere og fokus indsnævres på parret. Det er et svagt punkt i fortællingen, specielt Molls familie kunne sagtens fylde og fortælles mere om – det ville give bæstet mere substans.

Det anbefale klart herfra at se ”Beast” – for det tog tid at komme tilbage fra den uhyggelige stemning fra den smukke ø til hverdagslivets virkelighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: