Huset ved havet kombinerer familiedrama med flygtningekrise på fineste vis

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Huset ved havet har premiere 28.juni 2018

Tre middelaldrende søskende genforenes i deres barndomshjem ved kysten udenfor Marseille efter deres far har fået et invaliderende slagtilfælde. De tre søskende er i deres voksenliv gledet fra hinanden og der er i mellemtiden dukket flere uforløste konflikter op. Broderen Armand er blevet i den lille by, mens broderen Joseph og søsteren Angéle har rykket deres liv til storbyen. Da de tre søskende mødes igen i barndomsbyen begynder diverse konflikter og fortidens spøgelser at dukke op. Især er der et gammel traume, hvor Angéles lille datter druknede som har splittet familien. Samtidig med at familien mødes, så bliver de også konfronteret med bådflygtninge som kommer i land i de små byer.

‘Huset ved havet’ er instrueret af Robert Guédiguian som også har skrevet og produceret. Han har tidligere instrueret ‘Une histoire de fou’, ‘Kilimanjaros sne’, ‘Byen er stille’ og ‘Marius og Jeannette’. Han er en garvet fransk instruktør som er en ganske anerkendt instruktør og producer.

Med ‘Huset ved havet’ har han lavet en film som er en ganske flot film, og som emmer af fransk charme. Han formår at kombinere et fransk familiedrama med flygtningekrisen på fineste måde. Desværre er det bare som om at filmen først bliver rigtigt spændende da flygtningekrisen rigtigt træder i kraft, og den første del af filmen som kun handler om familiedramaet, bliver lidt kedeligt og køre lidt i ring. Så snart filmen berør flygtningekrisen rigtigt, bliver filmen mere interessant og der kommer for alvor nogle ting på spil.

Det gør desværre også at man vil ønske at mere af filmen omhandlede flygtningekrisen og ikke så meget det meget stillestående familiedrama.

I ‘Huset ved havet’ har han også samlet en bunke gode franske skuespillere. Han har Ariana Ascaride, Jean-Pierre Darroussin, Gérard Meylan og Yann Trégouët med. Det er nogle dejligt naturlige skuespillere, som ikke er voldsomt smukke, ligesom man nogle gange ser i amerikanske film. De ligner naturlige mennesker og portrættere også helt normale mennesker. Det gør at man måske har nemmere ved at identificere sig med karaktererne i filmen.

Visuelt er ‘Huset ved havet’ ikke den pæneste film, men den har sin charme i skildringen af den lille franske havneby. Der bliver dog ikke leget så meget med det visuelle som man kunne ønske og det er et meget nedtonet look filmen har, som ikke gør voldsomt meget for filmoplevelsen. Der går dog som sagt lidt tid inden filmen bliver rigtig interessant og selvom der er mange gode intentioner, er den første del af filmen en smule langtrukken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: