Solo: A Star Wars Story er den svageste af de nye Star Wars film

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Solo: A Star Wars Story har premiere 23.maj

solo

‘Solo: A Star Wars Story’ handler om Han Solo, inden han bliver til Han Solo. Vi møder Han som en ung mand der drømmer om at blive pilot, og som allerede har evner som pilot. Da Han Solo forlader sin hjemplanet og kommer ud på eventyr møder han bl.a. Chewbacca som han lynhurtigt starter et tæt venskab med, samtidig med at han møder Lando Calrissian og den halv kriminelle Becket. Han Solo får nemt charmeret sig ind på de forskellige personer, selvom hans eneste rigtige mål er at vende hjem til sin hjemplanet og redde sin kæreste Qi’ra.

Det er Alden Ehrenreich der har fået æren at skulle spille Han Solo som ung. Det der gjorde Harrison Ford god som Han Solo, var at han var super charmerende, vildt karismatisk og samtidig utilregnelig. Og udover det havde han en sarkasme som fungerede. Alden Ehrenreich har som Han Solo desværre ingen charme, han er heller ikke særligt karismatisk og hans jokes og sarkasme falder fuldstændigt til jorden. Han er heller ikke særligt utilregnelig og filmen bliver derfor, desværre ikke på nogle måde overraskende. Det er svært at sige om det er manuskriptets fejl, eller om det bare er fordi man kender Han Solo karakteren så godt, men Alden virker kort sagt en smule fejlcastet.

Det er noget som desværre også gælder mange af de andre skuespillerer, selvom det er et virkeligt godt cast og virkelig stabile skuespillerer. Men selvom Woody Harrelsen, Emilia Clark og Donald Glover gør hvad de kan, så bliver det aldrig rigtigt godt.

Når det er sagt så er filmen ganske flot og de forskellige planeter og byer er flot lavet. Derudover er actionsekvenserne også meget flot lavet. Det er også Ron Howard som har instrueret og han er en ganske habil instruktør som har en lang karriere bag sig.

Filmen er skrevet af Lawrence Kasdan og hans søn Jonathan Kasdan. Lawrence Kasdan var bl.a. med til at skrive Imperiet slår igen, Jedi-ridderen vender tilbage og Jagten på den forsvundne skat, hvilket er 3 fantastiske film som er virkeligt godt skrevet. Noget som var fælles for alle disse film, var at de havde Harrison Ford i hovedrollerne, som kunne løfte filmene og som kunne spille med den charme og karisma som rollerne kræver. Det er som sagt noget som desværre ikke er i denne film.

Jeg så Solo: A Starwars Story i 3d og ligesom mange andre 3d film havde det ikke den vildeste effekt. Det er derfor ikke noget man behøver at betale ekstra for, da man kan få den præcist samme oplevelse hvis man ikke ser den i 3d. Alt i alt gør det at ‘Solo: A Star Wars Story’ er den svageste af de nye Star Wars film.

The Workshop har interessante ideer, men tør ikke at gå hele vejen

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

The Workshop har premiere 17.maj 2018

workshop

 

‘The Workshop’ handler om en gruppe unge som har tilmeldt sig en workshop hos den berømte forfatterinde Olivia, hvor de sammen skal skrive en kriminalroman. I gruppen er der blandt andet den utilpasset dreng ved navn Antoine. kriminalromanen udvikler sig løbende, ved hjælp af en masse input fra de unge. Antoine bliver hurtigt upopulær i gruppen da de andre unge og Olivia syntes at hans input er forstyrrende og voldelige. Olivia bliver dog også fascineret af han input og hans måde at tænke på, og hun forsøger at nærme sig ham, for at finde ud af hvor han får sine ideer fra.

‘The Workshop’ er instrueret af Laurent Cantet, som er mest kendt for tidligere at have instrueret ‘Klasen’ fra 2008 og ‘Himlen over Havanna’ fra 2014. Han formår at lave interessante film som skiller sig en smule ud fra mange andre film. ‘The Workshop’ skiller sig også ud, ved at have en præmis som er virkeligt anderledes og interessant. Det er en ide som kan udvikle sig i mange forskellige retninger og som kan være utilregnelig.

Skuespillet i ‘The Workshop’ er imponerende godt, især når man tænker på at alle de unge skuespillere er debuterende skuespillere. Det er kun Marina Foïs som spiller Olivia, der har en helt del roller bag sig.

Matthieu Lucci som spiller Antoine giver en præstation som er virkeligt imponerende og skræmmende på samme tid. Men han bærer rollen på fornemste vis ligesom resten af de unge også gør. Det er modigt at lave en film kun med debuterende unge skuespillere, men når de unge skuespillere er så gode som i ‘The Workshop’ fungerer det virkeligt godt.

Filmen bliver på samme tid interessant og skræmmende da den berører nogle emner og nogle situationer som er meget aktuelle den dag i dag. Det er situationer som fascinerer samtidig med at det skræmmer, og man forstår både Olivias fascination, og de unges afsky.

Det eneste man godt kunne ønske sig i ‘The Workshop’ ville måske være at de havde turdet at gå længere ud med filmen og gøre filmen endnu mere skræmmende og forstyrrende. Der er til tider i filmen episoder som kunne minde lidt om noget fra en Michael Haneke film, men til forskel fra Laurent Cantet, så vælger Michael Haneke altid at gå hele vejen med sine film.

Charmøren ender med at blive en middelgod dansk film

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Charmøren har premiere 17. maj 2018

 

chamoeren

Charmøren fortæller historien om den iranske Esmail der søger asyl i Danmark og derfor er desperat for at finde en dansk kæreste som kan sikre hans fremtid i Danmark. Han arbejder om dagen som flyttemand, men om aftenen går han i byen på dyre vinbare og forsøger her at charmere sig ind på en kvinde som kan hjælpe hans sag.

Esmail møder dog i stedet en ung iransk kvinde ved navn Sara som han hurtigt får ægte følelser for, og han bliver ret hurtigt præsenteret for hendes familie og venner. Samtidig med at han bliver præsenteret for det persiske miljø i København, kommer en mand fra hans fortid efter ham og Esmails kamp for at bedre liv har fået konsekvenser han slet ikke kan undslippe.

Charmøren er instrueret af Milad Alami som også har skrevet filmen. Han har ikke tidligere lavet nogen spillefilm, men har lavet en del kortfilm. Charmøren er en film som måske vil fungere bedre som kortfilm for den bliver hurtigt lidt for lang. Filmen kan simpelthen ikke bære 100 minutter fordi handlingen ikke er interessant nok og udvikler sig heller ikke nok på dens spilletid.

Esmail bliver spillet af Ardalan Esmaili og han gør det vældig godt. Han har ikke de store udsving, men det kræver rollen heller ikke. Esmail er en meget underspillet person som skal finde ud af at finde sig til rette i et nyt land og prøve at blive en del af den nye kultur. Desværre bliver Esmail aldrig specielt sympatisk og man holder egentligt aldrig med karakteren. Dog vender rollen en smule til sidst så man til sidst får en smule mere sympati med rollen og forstår hans grund til at handle som han gør.

De andre skuespillere i filmen leverer også meget underspillet præstationer og selvom de gør det godt bliver det også bare lidt fladt. udover Ardalan Esmaili er b.la. Lars Brygmann, Soho Razanajad og Stine Fischer Christensen med.

Visuelt er Charmøren ikke særligt spændende, da den ikke prøver mere end andre danske film, og ikke skildrer sig ud på nogle punkter. Der bliver lavet så mange danske film som ikke har nogle visuelle ambitioner og det bliver en smule trætende i længden.

Charmøren er en dansk social realistisk film som tager udgangspunkt i en anden kultur end den danske. Det kunne være et frisk pust til genren og det kunne blive vildt spændende, men filmen ender med ikke at blive anderledes end andre social realistiske film og ender med at blive en smule ligegyldig.

Farvel Til Tyskland er en anderledes 2.verdenskrigs film som både er sjov og spændende

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Farvel Til Tyskland har premiere 9.maj 2018

farvel

Handlingen i Farvel til Tyskland udspiller sig i 1946, efter at 2.verdenskrig er slut og Hitler er død. De allieret har nu overtaget magten i Tyskland og de jøder som har overlevet Holocaust er kommet

til at bo i amerikanske rehabiliterings lejre. David Bermann er en af disse jøder og ham og hans venner har et brændende ønske om at forlade Tyskland. For at skaffe penge til rejsen ud af landet og til USA starter David en forretning sammen med sine venner, hvor de skal sælge lagner og håndklæder til de tyske borgere. Forretningen går godt, men da den amerikanske efterretningstjeneste begynder at mistænke David for at være i ledtog med nazisterne, indleder de en undersøgelse og tvinger David til at erindre sin tid i koncentrationslejren.

Farvel Til Tyskland er instrueret af Sam Garbarski og er også skrevet af ham sammen med Michel Bergmann. Filmen er virkeligt velskrevet og har både en god og spændende handling og gode naturlige dialoger.

Derudover har filmen et stærkt visuelt look og udtryk. Dette er både i billederne, klipningen og især også i musikken. Filmen har også langt hen af vejen en lettere tone end mange andre 2.verdenskrigs film, som skaber en helt speciel stemning, der gør at filmen også skildrer sig ud fra andre krigsfilm.

Skuespillet i Farvel Til Tyskland er også rigtigt stærkt og især er Mortiz Blebtreu som spiller David Bermann virkeligt god, ligesom Tim Seyfi, Mark Ivanir og Anatole Taubman der spiller hans venner også er rigtigt stærke.

Det er en dejlig oplevelse at se en 2.verdenskrigsfilm som prøver noget andet end mange andre krigsfilm. Senere i år kommer den franske 1.verdenskrigsfilm Vi Ses Deroppe også i de danske biografer. Dette er også en krigsfilm med en lettere tone og er en film som har virkeligt stærke komiske scener. De to film minder virkeligt meget om hinanden, både i tone og stil, og det er begge to nogle dejligt anderledes film som er sindssygt seværdige.

Farvel Til Tyskland er derfor en film man sagtens kan se, selvom man måske syntes man er træt af 2.verdenskrigs film, men Farvel Til Tyskland beviser igen at man sagtens kan fortælle flere historier fra 2.verdenskrig.

Luk Solskinnet Ind har potentiale til at blive rigtigt god, men falder til jorden

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Luk Solskinnet Ind har premiere 19.april 2018

luk

Luk Solskinnet Ind er en romantisk komedie om den middelaldrende franske kunstner Isabelle der leder efter manden i sit liv. Det viser sig at blive sværere end først antaget og hun begynder en række affærer med flere mænd, der alle ikke kan leve op til hendes forventninger. Isabelles frustration over ikke at kunne finde manden i sit liv udvikler sig til en desperation som kommer til at påvirker mange beslutningen i hendes liv.

Det er Juliette Binoche som har den altoverskyggende hovedrolle som Isabelle og hun er, som i stort set alle sine film, rigtigt god. Desværre er rollen skrevet sådan at hun til sidst i filmen bliver en smule irriterende og man har ikke den store sympati for rollen. Dette er ikke Juliette Binoche’s skyld, men ligger meget i manuskriptet. Hendes krav til drømmemanden ender også med at blive urealistiske, da de fleste mennesker jo har lidt småfejl, og mændene i Luk Solskinnet Ind er til tider mere likeable end Isabelle.

Filmen er kun 94 minutter men handlingen står til tider så stille at filmen føles meget lang. Dette skyldes at filmen ikke handler om meget andet end en middelaldrende kvinde og hendes desperation for at finde en mand.

Luk Solskinnet Ind er instrueret af Claire Denis som også har skrevet filmen. Hun er en virkeligt effektiv fransk instruktør som har en lang række film bag sig og i de seneste par år har hun næsten instrueret en film om året. Luk Solskinnet Ind er en fin film, men den bliver ikke meget mere end det og er en film som godt kunne have haft mere af byde på. Filmen er en meget snæver film som henvender sig til et meget snævert publikum og som nok ikke vil have den store interesse for andre end middelaldrende kvinder.

Det er en virkeligt skam for en film som har potentiale til at blive en sjov og charmerende fransk komedie.